Utzon 90 års fødselsdag fejres med lanceringen af glas Spring
Fredag 25. april 2008, 10:23
Af Isenkramnet.dk I forbindelse med den danske verdenskendte arkitekt Jørn Utzons 90 års fødselsdag den 9. april 2008 introducerer vi glasset Spring. Det er skabt ud fra Utzons halvt århundrede gamle skitser som han tegnede i samme periode som Operaen i Sydney.
En moderne klassiker
Utzons design objekter er aldrig tidligere blevet sat i produktion. Det råder vi nu bod på ved sammen med Jørn Utzon ud fra de halvt århundrede gamle tegninger at lancere det multifunktionelle glas med det engelske navn Spring (kilde). Jørn Utzon fortæller, at han fik ideen til glasset under et studieophold i New York i 1949. Her holdt Frank Lloyd Wright et tomt glas op foran ham og spurgte, hvad essensen af et glas er. Den unge Utzon svarede, ”At glassets vigtigste funktion er rummet inden i”. Herefter skabte Utzon glasset Spring, hvor der i formgivningen er fokus på at udnytte rummet inden i og den måde væsken flyder ud af glasset på. Utzon navngav glasset Spring (kilde), fordi man ved at tage en tår af det fornemmer følelsen af at drikke fra en lille og klar bjergkilde. ”Det er fantastisk, at en så unik designperle efter så mange år får lov at se dagens lys. Jeg så de gamle tegninger, og Jørn Utzon og jeg var med det samme enige om, at det ville være spændende at producere et af hans designobjekter fra den gang.”, udtaler Morten T. Jensen, direktør for ARCHITECTMADE.
Facts om Spring
Spring er mundblæst i den højeste kvalitet glas. De kan stables og tåler maskinopvask. Det multifunktionelle glas kan bruges til at servere cognac, isvand eller sofistikerede cocktails. De unikke Spring glas lanceres i gaveæsker med to glas i for 399 kr. og er allerede at finde i et lille og eksklusivt udvalg af butikker. I Danmark kan de eksklusive glas købes hos Illums Bolighus i København, Frydendahl i København, Urban Living i København, Diverse i Aalborg, Kadec i Svendbrog samt hos en del andre forhandlere af moderne tidløst design. Find din nærmeste forhandler og læs mere om ARCHITECTMADEs vision og produkter på www.architectmade.com
Spring og Operaen
Spring glasset er tegnet kort før Utzon skabte mesterværket Sydney Operaen, som i dag er opstillet som et af verdens 7 nuværende underværker og gav ham anerkendelse som en af det 20. århundredes største arkitekter. Jørn Utzon fortæller om operahuset, at det væsentligste er at det skal komme de mennesker, der skal bruge bygningen til gode. Det skal tjene folks velbefindende. Denne tanke ligger også bag ideen om det multifunktionelle glas Spring, som passer til dagliglivets mange brugssituationer. Glasset er en eksklusiv tidløs perle, som fører ånden fra Utzons univers ind i det moderne hjem.
ARCHITECTMADE
|