Produktnyheder
Branchenyheder
Designprofiler
Trendshows
Klummer

Leverandører
Butikker

Messeoversigt

Iværksætter
Danske kæder
Nye Aalto-vaser med modige og markante bølger
Fredag 25. april 2008, 10:14
Af Isenkramnet.dk

Den verdenskendte Aalto-vase med bølgede former og håndværk i absolut topkvalitet er igen i rampelyset. Den finske designvirksomhed Iittala lancerer nemlig det klassiske ikon i to helt nye farver, sort og turkisblå.

Med en dyb, gennemfarvet sort og en frisk, glasklar turkisblå sætter Iittala nu igen fokus på den klassiske Aalto-vase. Vasen blev lanceret første gang i 1936, og med to nye farver på de modige og markante bølger slår Iittala én gang for alle fast, hvorfor vasen har overlevet flere generationer.

Håndværksmæssig perfektion og unikt design går op i en højere enhed, og med en bred farvepalet, som nu også tæller sort og turkisblå, placerer vasen sig naturligt i tidens boligtendenser, uanset hvilket årstal kalenderen skriver.

Mundblæst design i en klasse for sig
Relanceringen af den historiske vase sker med dyb respekt for originalen, og præcis som dengang Alvar Aalto fremstillede den allerførste model, bliver hver enkelt vase også i dag mundblæst.

Produktionen er tidskrævende, og det involverer hele syv kunsthåndværkere at lave én Aalto-vase. Processen foregår nemlig i flere trin, inden de enkle former er akkurat, som de skal være.

Med de to nye farver skriver Iittalas flagskib sig lige ind i tidsånden, og Aalto-vasen gør sig lige så godt på spisebordet fyldt med friske blomster som dekorativ skulptur i reolen.

Vejledende udsalgspriser:
Sort og turkisblå 16 cm: 699,00 kroner
Turkisblå 12 cm: 499,00 kroner
Turkisblå 9,5 cm: 299,00 kroner

Yderligere oplysninger
Nærmeste forhandler af Iittalas produkter oplyses på tlf. 87 20 11 00




Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version